Viggo på 13 år om at være på familieweekend
En solskinshistorie
Det hele startede, da jeg fik at vide, at jeg havde Tourettes syndrom. En dag fik vi med posten et blad om en tourettesforening, der afholder et familietræf to gange om året. Et om foråret og et om efteråret. Et i Jylland og et på Sjælland. De afholdes på et Danhostel eller lignende. En gang imellem har der også været et ekstra dagstræf på fx en restaurant eller et legeland
Jeg syntes, det lød skægt, og kunne godt tænke mig at prøve det. Samtidig var jeg lidt nervøs, for hvad nu hvis jeg ikke fik nogle venner? Det kan man vist roligt sige, at jeg fik. Allerede da min far og jeg stod i Danhostel Kalundborgs reception, faldt jeg i snak med en dreng på min alder. Vi begyndte at snakke om tics, og hvordan det var at have Tourettes syndrom. Noget, som jeg er meget glad for, er, at hele familien er velkommen. Hvis man har søskende, kan de også hygge sig på sådan en weekend.
Vores søskende er også konstant sammen ligesom os med Tourettes. Min søster har også fået rigtig gode venner i fællesskabet.
Tiden flyver afsted, og selvom vi har to dage sammen, føles det som én, fordi alle bare hygger. Der er altid nogle unge mennesker med, der selv har Tourettes, eller kender til en, der har det. De sørger for god hygge som boldspil og krea for alle os børn og unge. Jeg mødte en del drenge på min alder, da de unge sørgede for noget stikbold.
Vi dannede hurtigt en gruppe, og udvekslede numre, så vi kunne holde kontakten. Det skal jeg love for, at vi gjorde.
En eller anden dag savnede jeg mine venner. Der var lang tid til næste familietræf, men så fik jeg den gode idé at invitere mine venner ud og bowle en dag. Næsten alle kunne komme. Efter bowling spiste vi på restaurant. Man kunne jo også bare spørge om en aftale med en af dem, men nej, jeg ville se så mange som muligt på én gang. Men jo, vi var selvfølgelig også sammen én og én.
Computeren fik også en særlig plads i vores fællesskab. Jeg gamer ofte med drengene fra fællesskabet.
Det, jeg prøver at sige, er, at man går glip af en masse, hvis man ikke tager med.
Det skader jo ikke at prøve. Jeg fortrød ikke engang et eneste sekund, at jeg tog afsted. Min anbefaling er at prøve det bare én gang, og hvis det så ikke er noget, er det jo bare ærgerligt, at vi andre skal undvære en fra vores dejlige fællesskab.
Viggo 13 år.
Tilmelding til Dansk Tourette Forenings Familieweekend (18.-19. april, 2026) her: Familieweekend i Trelde Næs ved Fredericia
