Diagnose
Man kan godt have tics uden at have Tourettes syndrom. Det er heller ikke usædvanligt, at børn får tics i en periode – omkring en fjerdedel af alle børn oplever forbigående tics, som forsvinder af sig selv.
Ifølge ICD-11, Verdenssundhedsorganisationens (WHO) klassifikationssystem for sygdomme og diagnoser, betragtes Tourettes syndrom som en neuroudviklingsforstyrrelse – ligesom ADHD og autisme.
I Danmark* får man stillet diagnosen Tourettes syndrom, hvis:
- man har haft flere motoriske tics og mindst ét vokalt tic (de behøver ikke at have været til stede på samme tid),
- man har haft tics i mindst ét år,
- ticsene er begyndt før 18-årsalderen, og
- symptomerne ikke bedre kan forklares af en anden sygdom eller påvirkning (for eksempel medicin eller stoffer).
Tourettes syndrom klassificeres i to hovedgrupper:
- TS: Tourettes syndrom uden ledsagetilstande.
- TS+: Tourettes syndrom med ledsagetilstande (fx ADHD eller OCD).
Hvis der kun er motoriske eller vokale tics (men ikke begge), som har været til stede i mere end et år, gives diagnosen kronisk motorisk ticslidelse eller kronisk vokal ticslidelse.
Vejen til en diagnose
Udredningen for Tourettes syndrom begynder som regel hos egen læge, der vurderer symptomerne og henviser videre til speciallæge.
Diagnosen stilles af en speciallæge i neurologi, neuropædiatri eller børne- og ungdomspsykiatri – ofte som led i et tværfagligt forløb på hospital eller i specialklinik.
Her vurderes både tics og eventuelle ledsagetilstande, så der kan lægges en samlet plan for støtte og behandling.
_____
*)
ICD-11 er endnu ikke fuldt implementeret i Danmark.
I ICD-11 stilles diagnosen, når der har været ét eller flere motoriske tics og mindst ét vokalt tic.
Per oktober 2025 anvendes dog fortsat ICD-10, hvor kravet er mindst to motoriske tics og ét vokalt tic.
_____
