Familieweekend i Trelde Næs ved Fredericia
Vi glæder os til igen at kunne byde jer velkommen til et hyggeligt døgn med endnu en familieweekend.
Denne gang mødes vi på MyCamp Trelde Næs, Trelde Næsvej 297, 7000 Fredericia. Weekenden afholdes i Jylland, og til efteråret går turen videre til Sjælland.
Alle familier, der er medlem af foreningen, er meget velkomne.
Asger og Martin deltager igen og vil stå for sjove og hyggelige aktiviteter for børnene.
Se programmet som pdf fil: PROGRAM
Weekendens program
Lørdag den 18. april:
Kl. 13.00 – 14.00
Ankomst og indkvartering samt velkomst og præsentation. Kaffe, the, saft og kringle samt introduktion af frivillige samt weekendens program.
Kl. 14.00 – 16.00
Cafe arrangement med Judith Becker Nissen og Martin Kærgaard og Judith Becher fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Skriv i tilmeldingen, hvad I ønsker at drøfte eller høre om, så faciliterer vi samtalen ved bordene og drøfter det efterfølgende sammen i plenum. Det er lidt anderledes end traditionel undervisning, men vil opleves som mere nærværende.
Kl. 16.00 – 18.00
De voksne kan gå en tur i naturen, spille et slag minigolf eller tage børnene med i poolen (husk badetøj).
Kl. 18.00
Middag, drikkevarer på egen regning.
Kl. 19.30 – 21.30
Forældrene udveksler erfaringer på tværs.
For børnene vil der være bål, hvor de kan lave snobrød – gerne med opsyn fra forældre.
Der vil være saftevand til børnene samt kaffe og te til forældrene om aftenen.
Program for børn og unge lørdag
Kl. 14.00 – 14.10
Ryste-sammen-aktivitet for alle børn og unge.
Kl. 14.10 – 17.30
Asger og Martin står for leg og aktiviteter med børnene, herunder krea, stikbold, kongespil m.m.
Kl. 19.30 – 21.30
Snobrødsbagning og hyggeligt samvær omkring bålet.
Søndag den 19. april:
Kl. 08.00 – 10.00
Morgenmad samt aflevering af værelser.
Kl. 10.15 – 11.15
Netværk, kaffe, hygge og evaluering for de voksne.
Kl. 10.15 – 11.15
Asger og Martin står for hyggelig rundbold med børnene og de unge.
Kl. 11.30
Tovtrækning for børn, unge og voksne.
Kl. 12.30
Frokost på stedet – eller mulighed for at tage madpakke og drikkelse med til turen hjem.
Farvel og på gensyn.
Med Venlig hilsen
Tom og Heidi fra bestyrelsen
PS.: Sidste frist for tilmelding er 15 marts 2026
Der er nu åbent for tilmelding.
For familier med Tourettebørn til og med 16 år.
Deltagerbetaling: 350 kr. for voksne, 125 kr. pr. barn fra 12 år, 50 kr. for børn op til 12 år.
Der ydes kørselstilskud for alle, der bor mere end 50 km fra Trelde Næs.
Tourettebørn deltager gratis.
I kan tilmelde jer her på hjemmesiden Tourette.dk eller sende en mail til: dtf@tourette.dk
Husk at skrive jeres ønsker til cafe arrangementet lørdag eftermiddag. Der er et felt til formålet nederst på tilmeldingsformularen.
I får løbende bekræftelse på e-mail om deltagelse samt en indbetalingskode. I skal ikke betale, før I har fået indbetalingskode.
Da arrangementet overvejende dækkes af offentligt tilskud, kan kun foreningens betalende medlemmer deltage. Det betyder, at man skal have betalt kontingent for 2026, inden familieweekenden.
Kontingentet opkræves i Betalingsservice d. 20. februar eller sammen med medlemsbladet, som kommer i marts.
