Corona og tics – for nogle et besværligt samspil.

Af overlæge Judith Nissen, distriktspædagog Martin Kærgaard. Tourette ambulatoriet, Børne- og ungdomspsykiatrien, Skejby Sygehus

Corona situationen i Danmark påvirker fortsat mange børn, unge og familier – og desværre et stykke tid endnu.  

Bekymringer er en naturlig del af at være menneske, og alle mennesker kender til det at bekymre sig. Det er således helt forståeligt, at mange børn og unge også oplever sig ekstra bekymret i denne tid.

Børn bekymrer sig dog forskelligt. Nogle børn og unge kan opleve en betydelig forværring af deres angst og bekymringstendens. Andre børn og unge bliver utrygge og usikre, og trækker sig fra det sociale. De kan derved komme til at opleve stor ensomhed og med mulighed for øget tristhed.

Dette gælder også børn og unge med tics eller Tourettes syndrom.  

Vi ved, at bekymring, oplevelse af ensomhed, selv at skulle strukturere sin dag og usikkerhed eller utryghed alt sammen kan være med til at forværre tics.

Det er derfor vigtigt, at vi som forældre eller fagfolk lytter til børnene og svarer på de spørgsmål, de stiller. Vi skal være opmærksomme på at svare konkret og faktuelt, give korte og præcise svar samt ikke mindst bevare roen. Hvis børnene oplever vores bekymringer, kan de også selv blive bekymrede.

Nogle børn og også børn med tics kan være særligt ængsteligt anlagte og vil derfor spørge meget og søge forsikringer. Her kan det være vigtigt at begrænse omfanget af spørgsmål for eksempel ved at aftale daglige bekymringstidspunkter, hvor bekymrings-tankerne kan få opmærksomhed. Således udskydes, samles og afgrænses bekymringerne, hvorved bekymringerne får mindre frit løb.

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi som voksne tilrettelægger hverdagen på en ny og anderledes måde. Som familie er det godt at lave gode, sjove og engagerende aktiviteter sammen og derved styrke fællesskabet.

I denne sammenhæng kan det være en god ide, at man i familien har en hverdag, som er tilrettelagt med struktur, rutiner, forudsigelighed, og muligvis med visuel støtte. 

I en tid, hvor virtuel hjemme-undervisning er kommet til at præge skoledagen for mange børn og unge, er det også vigtigt at have fokus på at tilrettelægge aktiviteter og faglige opgaver med led og trin-deling. Dette kan hjælpe til overblik og planlægning og dermed give ro og større overskud i hverdagen samt reducere tics. Et tæt samarbejde mellem skole og hjem kan blive afgørende for, at de voksne omkring børnene kan støtte og vejlede i tilstrækkelig grad.

Derudover kan anbefales daglige aktiviteter med fysisk udfoldelse f.eks cykeltur, løbe, boldspil m.m.  Mange børn og unge oplever, at deres tics aftager, når de er fysiske aktive. Samtidig ses også ofte større overskud og bedring af humøret.

Endvidere er det vigtigt, at de børn og unge, som er i tics træning, fortsætter denne træning også selvom overskuddet både hos børnene og forældrene kan være begrænset. Børnene kan i en tid med corona have endnu mere brug for, at de voksne støtter op om træningen både ved påmindelse og opmuntring. 

For mange mennesker er hverdagen blevet presset både tidsmæssigt, arbejds/skolemæssigt og ikke mindst følelsesmæssigt. Det gælder både for børn, unge og de voksne omkring børnene. I en tid som denne bliver nærhed og fællesskab i familien uendeligt vigtige. I kender jeres børn og unge mennesker allerbedst.