Hyggetur til Odense i juni og Heidi Erler valgt som formand

Hyggetur til Leos Legeland i Odense

Bestyrelsen har arrangeret en hyggetur 9. juni til Leos Legeland i Odense for alle medlemmer af Dansk Touretteforening. Det bliver en rigtig hyggelig eftermiddag. Vi mødes ved Leos Legeland kl. 13 og efter nogle timers hygge og leg får vi lidt tidlig aftensmad i Dalle Valle i Rosengårdscentret kl. ca. 16.30.

Arrangementet er for medlemmer, som har betalt kontingent for 2024, og prisen er kun 25 kr. pr. person. Læs mere ved at klikke på linket nedenfor. Du kan også bruge linket til tilmelding.

https://www.tourette.dk/arrangementer/hyggelig-familiedag-i-odense/

Den nye bestyrelse er nu konstitueret

Bestyrelsen har 27/4 valgt Heidi Erler som ny formand for  Dansk Touretteforening. Heidi skriver:

Jeg bor i Aarhus hvor jeg er født i 1966 og har haft tourette siden 8 års-alderen, men blev først diagnostiseret i forbindelse med at min søn fik Tourette i ca. 2002. Min søn er født i 1996.

Da vi begge fik diagnosen meldte jeg mig ind i Dansk Tourette Forening og deltog i familieweekender og senere i voksenweekender. Begge dele har jeg haft meget glæde af.

Som årene er gået, har jeg involveret mig mere og mere i foreningen. Jeg står blandt andet for at arrangere voksenweekender 2 gange om året.

Jeg har min viden om Tourette fra egen erfaring og fra alle de år, jeg har involveret mig i foreningen.

Min største viden er om de voksne med Tourette, da det er længe siden, jeg selv har haft berøring med børnefamilierne.

I er velkomne til at kontakte mig, og kan jeg ikke svare på spørgsmål, så undersøger jeg gerne videre, eller sender videre til en i bestyrelsen, som har mere viden om et specifikt spørgsmål, som jeg evt. ikke selv kan svare på.

Hvis i har brug for hurtigt at få kontakt, er det bedst at sende en e-mail til

Jeg kan også kontaktes på sms eller tlf. 21968766, men det er ikke altid jeg lige kan tage telefonen.

Kirsten er nu næstformand

Formanden gennem flere årtier, Kirsten Kristensen fortsætter som næstformand frem til generalforsamlingen i 2025. I er fortsat velkomne til at kontakte Kirsten, hvis I har spørgsmål om børn både i forhold til familien og skolegang m.m. Kirsten kontaktes bedst pr. mail på

Lene Bagger fortsætter som kasserer og Karina Thielsen som sekretær.

Du kan finde en oversigt over hele bestyrelsen via dette link: DTF Bestyrelse

Foreningens officielle mailadresse er nu:

Venlig Hilsen

Bestyrelsen