{"id":6880,"date":"2026-03-19T10:38:47","date_gmt":"2026-03-19T09:38:47","guid":{"rendered":"https:\/\/www.tourette.dk\/forside\/?p=6880"},"modified":"2026-03-19T12:52:10","modified_gmt":"2026-03-19T11:52:10","slug":"tics-er-ikke-en-sygdom-men-lidt-for-meget-af-noget-normalt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.tourette.dk\/forside\/tics-er-ikke-en-sygdom-men-lidt-for-meget-af-noget-normalt\/","title":{"rendered":"Tics er ikke en sygdom \u2013 men lidt for meget af noget normalt"},"content":{"rendered":"\n

Dansk Tourette Forenings udsendte er denne gang rejst til Aarhus Universitetshospital for at bes\u00f8ge et af landets ekspertteams for Tourettes syndrom og h\u00f8re om deres terapeutiske behandlingsmanualer. Manualer, der har vist sig s\u00e5 effektive, at flere af v\u00e6rkt\u00f8jerne nu er ved at blive udrullet som online behandlingstilbud.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s med her for at f\u00e5 indblik i deres tilgang, hvor det handler om, at barnet eller den unge efter et terapeutisk forl\u00f8b p\u00e5 23 uger forlader hospitalet med sig selv og ikke Touretten i f\u00f8rers\u00e6det.<\/strong><\/p>\n\n\n\n


Af Thomas Rohde<\/em><\/p>\n\n\n\n

Aarhus Universitetshospital er stort. Meget stort.
Da jeg endelig finder bygningen, hvor psykiatrien holder til, farer jeg vild igen.
Jeg er havnet p\u00e5 sjette sal og g\u00e5r planl\u00f8st rundt i en labyrint af smalle gange med kontorer p\u00e5 begge sider. Da jeg er g\u00e5et i cirkel to-tre gange, tr\u00e6der en dame ud af sit kontor og sp\u00f8rger, om jeg har brug for hj\u00e6lp. <\/p>\n\n\n\n

Det viser sig, at jeg er havnet p\u00e5 en etage, som kun personalet har adgang til.
Damen sp\u00f8rger undrende, hvordan jeg er kommet op p\u00e5 etagen, om jeg har et adgangskort, og hvad jeg skal her. <\/p>\n\n\n\n

Jeg begynder at blive stresset, s\u00e5 da jeg skal til at svare hende, kan jeg ikke. <\/p>\n\n\n\n

For jeg skal f\u00f8rst lige have nogle synke-tics med en sagte grr-lyd ud af halsen,
mens jeg samtidig t\u00e6nker, at hele situationen og min tavshed sikkert f\u00e5r mig til at ligne en indbrudstyv.  <\/p>\n\n\n\n

Det hele foreg\u00e5r dog p\u00e5 f\u00e5 sekunder, og jeg f\u00e5r hurtigt kontrol over mine tics, da det pludselig siger \u201cpling!\u201d, og en elevatord\u00f8r over for os \u00e5bner.<\/p>\n\n\n\n

To personer st\u00e5r inde i elevatoren. <\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cDet er dem, jeg skal m\u00f8de,\u201d<\/em>
ryger det ud af mig, mens jeg n\u00e6rmest l\u00f8ber ind i elevatoren.  <\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Vi har ikke m\u00f8dt hinanden f\u00f8r, men jeg kender dem \u2014 ligesom alle der f\u00f8lger med i udviklingen p\u00e5 Tourette-omr\u00e5det i Danmark g\u00f8r.

Det er psykoterapeutisk overl\u00e6ge Judith Becker Nissen og distriktsp\u00e6dagog, supervisor og psykoterapeut Martin K\u00e6rgaard.<\/p>\n\n\n\n

Jeg f\u00e5r speedsnakkende introduceret mig selv. 
Vi st\u00e5r af p\u00e5 etagen under, finder et tomt lokale og s\u00e6tter os omkring et bord.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Opgangen til Psykiatrien p\u00e5 Aarhus Universitetshospital. Tourette Ambulatoriet h\u00f8rer under B\u00f8rne- og Ungdomspsykiatrien her i bygningen. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n


Det, som bekymrer mest<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r b\u00f8rn og unge i Jylland tager til deres egen l\u00e6ge med tics-problemer, bliver de videresendt til Tourette Ambulatoriet hos B\u00f8rne- og Ungdomspsykiatrien p\u00e5 Aarhus Universitetshospital. <\/p>\n\n\n\n

B\u00f8rnene og for\u00e6ldrene m\u00f8der op med stort set de samme store bekymringer.
Martin K\u00e6rgaard opremser dem:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cN\u00e5r de kommer, er deres store bekymring: Stopper det aldrig nogensinde, det her? Bliver det v\u00e6rre? Bliver jeg ligesom dem, man ser i tv?!\u201d<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

S\u00e5 den f\u00f8rste konsultation g\u00e5r oftest med at f\u00e5 afklaret:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cHvad er det for noget, vi ser i tv? Hvad er det, man rent faktisk kan g\u00f8re ved tics?\u201d<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

N\u00e5r medierne forvr\u00e6nger billedet<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Judith Becker Nissen og Martin K\u00e6rgaard ser \u2013 ligesom mange andre behandlere p\u00e5 Tourette-omr\u00e5det \u2013 mange misforst\u00e5elser florere i medierne og p\u00e5 internettet. De ekstreme tilf\u00e6lde f\u00e5r et fokus, der er ude af proportioner med, hvor hyppigt de reelt set forekommer.
Samtidig kan der v\u00e6re adf\u00e6rd, som bl\u00e6ses op som Tourette, men hvor tics i virkeligheden skyldes andre bagvedliggende \u00e5rsager.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e6rligt slemt var det under pandemien. Judith beretter:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cFor et par \u00e5r siden var der rigtig meget opm\u00e6rksomhed om Tourette i medierne. I den periode var der behov for mange snakke med b\u00f8rn og for\u00e6ldre om udsendelserne i fjernsynet\u2026 is\u00e6r hvor sj\u00e6ldent flere af de symptomer, der pustes op i medierne, rent faktisk forekommer.\u201d <\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Netop derfor handler ikke blot opstartsm\u00f8det, men hele det samlede forl\u00f8b i ambulatoriet i h\u00f8j grad om at afdramatisere tingene og at tale med b\u00f8rnene og for\u00e6ldrene om, hvad Tourette er, og hvad Tourette ikke er \u2014 og dermed skabe et f\u00e6lles fundament af viden. <\/p>\n\n\n\n

De bekymringer, der fylder meget ved opstarten, opleves sj\u00e6ldent som sv\u00e6re, n\u00e5r de forlader ambulatoriet igen, fort\u00e6ller Martin.<\/p>\n\n\n\n

Tics er ikke en sygdom, men lidt for meget af noget normalt<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Hvordan g\u00f8r man tics mindre farlige for et barn, der l\u00e6nge har v\u00e6ret alene med frygten?<\/p>\n\n\n\n

Et f\u00f8rste skridt er at f\u00e5 b\u00f8rnene eller de unge til at fort\u00e6lle om det \u2013 for at g\u00f8re det til noget ufarligt og normalt at tale om. Kommer der tics undervejs, er det ikke noget, Judith og Martin bliver overrasket over. Tv\u00e6rtimod s\u00f8rger de for at bem\u00e6rke, at det er noget, de sagtens kan genkende, og hvor irriterende ticsene m\u00e5 v\u00e6re i hverdagen \u2013 for eksempel n\u00e5r man skal l\u00e6se og hele tiden blinker og m\u00e5 starte forfra, eller n\u00e5r ticsene s\u00e6tter sig i nakken og g\u00f8r ondt.<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cN\u00e5r vi kan genkende det og give eksempler, der relaterer det til hverdagsting, s\u00e5 bliver det for b\u00f8rn \u2013 og ogs\u00e5 for unge \u2013 noget, som p\u00e5 en eller anden m\u00e5de bliver naturligt,\u201d<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

forklarer Martin og uddyber, at det f\u00e5r barnet til at t\u00e6nke:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cS\u00e5 er det ikke mig, der er forkert. Det er faktisk fordi, s\u00e5dan virkeligheden ogs\u00e5 er.\u201d<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

\"\"
Judith Becker Nissen og Martin K\u00e6rgaard<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Judith nikker og forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cOg nogle gange, n\u00e5r vi taler om det, s\u00e5 f\u00e5r de faktisk endnu flere tics.<\/em><\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 er det ogs\u00e5 noget, vi m\u00e5 s\u00e6tte ord p\u00e5 og sige: Hold da op \u2013 nu hvor vi snakker om det, s\u00e5 kommer der mange. Har du ogs\u00e5 lagt m\u00e6rke til det?<\/em><\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r vi fortalt dem, at det er et helt almindeligt f\u00e6nomen. For det genkender vi ogs\u00e5 godt.\u201d<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Judith fort\u00e6ller, at noget andet, de g\u00f8r meget ud af, er at se p\u00e5, hvad tics egentlig er \u2013 og s\u00e6rligt at f\u00e5 dem sat ind i en sammenh\u00e6ng, der er normal og genkendelig. Hun forklarer i et roligt tonefald:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cVi blinker alle sammen. Det er en helt normal bev\u00e6gelse med \u00f8jenl\u00e5gene, at vi blinker. N\u00e5r man har tics, s\u00e5 kan man komme til at blinke rigtig meget eller rigtig h\u00e5rdt. S\u00e5 det er i virkeligheden den samme bev\u00e6gelse, der bare bliver for meget eller kommer p\u00e5 et tidspunkt, hvor den ikke er n\u00f8dvendig.\u201d<\/em> <\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Hun uddyber, at b\u00e5de lyde og bev\u00e6gelser ved tics opst\u00e5r i helt almindelige nervem\u00e6ssige baner i hjernen.<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cDet er nogle aktiviteter, som i sig selv er helt normale. Der bliver bare lidt for meget af dem \u2013 eller de kommer p\u00e5 et tidspunkt, hvor de ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re der. Og det er ogs\u00e5 en vigtig del at f\u00e5 fortalt b\u00f8rnene: Det er ikke m\u00e6rkeligt, vanvittigt eller forkert. Det er faktisk helt normalt. Det er bare blevet for meget.\u201d<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Helhedsbilledet – hvad skal behandles f\u00f8rst?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Langt de fleste med Tourettes syndrom har ogs\u00e5 ledsagetilstande. ADHD og OCD er blandt de hyppigste. Fordi Tourette Ambulatoriet p\u00e5 Aarhus Universitetshospital h\u00f8rer under psykiatrien, kan de udrede og behandle det hele under samme tag. N\u00e5r ambulatoriet tager imod et nyt barn, starter de derfor altid med at kigge p\u00e5 hele billedet f\u00f8rst. Judith forklarer:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cDet er ret v\u00e6sentligt. Fordi rigtig mange af de b\u00f8rn og unge, vi f\u00e5r henvist med Tourette, har ogs\u00e5 andre ting, der er udfordrende. Enten som noget, der er diagnosticeret, eller som noget, der ikke er diagnosticeret, men som er udfordrende for dem p\u00e5 en eller anden m\u00e5de.\u201d<\/em> <\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Ambulatoriet l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 deres meget brede tilgang i udredningen. For Tourette og ledsagetilstandene har b\u00e5de hver deres karakteristika, men de h\u00e6nger ogs\u00e5 sammen og p\u00e5virker hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Judith uddyber og giver et konkret eksempel:<\/p>\n\n\n\n

\n

“Hvis man ikke har opdaget, at man ogs\u00e5 har nogle andre udfordringer, s\u00e5 kan det p\u00e5virke Touretten negativt. Tag for eksempel en ADHD-problematik. Hvis man ikke f\u00e5r den rigtige hj\u00e6lp til den, s\u00e5 kan det g\u00f8re tics-symptomerne v\u00e6rre.”<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Kortl\u00e6gningen af alle udfordringerne er ogs\u00e5 afg\u00f8rende for, i hvilken r\u00e6kkef\u00f8lge tingene behandles. Har barnet for eksempel en udiagnosticeret ADHD, behandles den oftest f\u00f8rst. Ellers vil barnet m\u00e5ske ikke have den koncentration, som det kr\u00e6ver at arbejde med selve tics-tr\u00e6ningen.<\/p>\n\n\n\n

Martin understreger, at tics i sig selv ikke n\u00f8dvendigvis kr\u00e6ver behandling. Man kan godt have tics og leve fint med dem. Det bliver en opgave for ambulatoriet, n\u00e5r ticsene begynder at st\u00e5 i vejen:<\/p>\n\n\n\n

\n

“Hvis det for eksempel p\u00e5virker koncentrationen og opm\u00e6rksomheden i skolen, og hvis barnet fort\u00e6ller: \u2018Det betyder, at jeg tr\u00e6kker mig fra det sociale.\u2019… Hvis barnets lyde og bev\u00e6gelser forstyrrer i biografen eller til f\u00f8dselsdagsfester og betyder, at barnet ikke kan deltage i arrangementer, s\u00e5 er det en opgave for os at kigge p\u00e5, om den behandling, vi har, kan g\u00f8re en forskel.” <\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Det handler ikke om ticsfrihed, men om mestring<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Martin l\u00e6ner sig frem i stolen og taler i et langsommere tempo, hvor n\u00e6sten hvert ord betones:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cJeg synes ikke, man kan tillade sig at snakke om tics og f\u00e5 dem synliggjort, hvis vi ikke har en behandling at tilbyde.\u201d <\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Martin uddyber:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cN\u00e5r vi som voksne f\u00e5r b\u00f8rns og unges tillid, og de begynder at fort\u00e6lle om, hvor h\u00e5rdt, skamfuldt, sorgfuldt og pinefuldt det er at have tics, s\u00e5 skal vi ogs\u00e5 v\u00e6re klar til at m\u00f8de dem med omsorg og forst\u00e5else. For ellers efterlader vi dem p\u00e5 et sv\u00e6rt sted.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi skal hj\u00e6lpe med, at der kommer fokus p\u00e5 alt det, der lykkes i hverdagen for dem \u2013 at de er meget mere end deres tics.\u201d <\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Og det er netop det, ambulatoriet kan tilbyde \u2014 gennem forst\u00e5else, viden, generelle p\u00e6dagogiske anvisninger og ikke mindst deres ticstr\u00e6ning, “NIKS TIL TICS”.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Martin K\u00e6rgaard og Judith Becker Nissen fort\u00e6ller om ticstr\u00e6ning med udgangspunkt i deres manual og bogen “NIKS TIL TICS”.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Et gennemg\u00e5ende synspunkt i samtalen er, at m\u00e5let med behandlingen ikke er at fjerne tics fuldst\u00e6ndigt, men at give b\u00f8rnene redskaber til at leve med dem. En ensidig jagt p\u00e5 ticsfrihed risikerer if\u00f8lge ambulatoriet at g\u00f8re noget, der i bund og grund er normale bev\u00e6gelser og lyde, til noget sygeligt \u2013 og dermed flytte fokus v\u00e6k fra det, der i praksis betyder mest: at kunne leve et liv, hvor ticsene ikke bestemmer.<\/p>\n\n\n\n

Martin fort\u00e6ller:<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n

“Vi g\u00e5r aldrig ind i starten med b\u00f8rn og siger: ‘Nu g\u00e5r vi efter, at dine tics, de skal v\u00e6k, og du skal v\u00e6re ticsfri.’ Vi g\u00e5r meget mere efter: ‘Nu skal du have kontrol over dine tics. Du skal selv have styr p\u00e5 dem: du skal pr\u00f8ve nogle nye mestringsstrategier.'”<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Kliniske unders\u00f8gelser af ambulatoriets manual \u2013 som det 23 ugers behandlingsforl\u00f8b er bygget op omkring \u2013 peger i samme retning. B\u00f8rnene vil selvf\u00f8lgelig gerne v\u00e6re ticsfri, men det, der betyder mest for dem, er oplevelsen af at have kontrol over ticsene og en helt anden forst\u00e5else af, hvad tics er.<\/p>\n\n\n\n

Fra princip til praksis<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Judith Becker Nissen og Martin K\u00e6rgaard har arbejdet med Tourettes syndrom i omkring 30 \u00e5r. Deres erfaringer er omsat til en behandlingsmanual, der ogs\u00e5 er udgivet som b\u00f8gerne Niks til Tics \u2013 b\u00e5de som arbejdsbog til barnet og familien og som manual til behandlere.<\/p>\n\n\n\n

Kernen i forl\u00f8bet er tics-tr\u00e6ning. Barnet l\u00e6rer at opdage sine tics tidligt og erstatte dem med en konkurrerende handling (Habit Reversal Training, HRT) \u2013 og at udholde det ubehag, der ofte kommer lige f\u00f8r et tic, uden straks at reagere p\u00e5 det (Exposure and Response Prevention, ERP). Det handler ikke om at undertrykke tics, men om gradvist at opbygge kontrol.<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cJo mere man tr\u00e6ner, jo mere styrker man hjernens h\u00e6mmemekanismer,\u201d<\/em> <\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

forklarer Judith og peger p\u00e5, at man ogs\u00e5 kan se forandringer i hjernen efter et forl\u00f8b med HRT- og ERP-tr\u00e6ning.<\/p>\n\n\n\n

Det stemmer ogs\u00e5 overens med den m\u00e5de, b\u00f8rnene selv beskriver deres oplevelser:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cJamen, vi kan da stadig godt m\u00e6rke den der pr\u00e6-tics \u2013 den sp\u00e6nding i kroppen, der kommer f\u00f8r selve tics\u2019et. Den buldrer l\u00f8s. Men vi kan nu godt lade v\u00e6re med at ticse alligevel. Det har vi l\u00e6rt. Men det buldrer da stadig rundt i min krop.\u201d<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Martin fort\u00e6ller, at mange af b\u00f8rnene undervejs i forl\u00f8bet begynder at sige:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cNu kan jeg.<\/em>
<\/em>Nu kan jeg faktisk godt g\u00e5 i biografen og holde mine tics tilbage.<\/em>
<\/em>Det betyder ikke, at jeg ikke har nye tics \u2013 dem kan jeg m\u00e5ske have, n\u00e5r jeg sidder p\u00e5 v\u00e6relset, og det kan jeg egentlig godt leve med.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Eller: Nu kan jeg faktisk godt have en sidemakker, uden at jeg kommer til at skubbe hende med min albue, fordi jeg kan kontrollere det, n\u00e5r vi sidder i dansktimen.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det betyder ikke, at jeg ikke har mine armtics. Men jeg kan kontrollere dem \u2013 og p\u00e5 den m\u00e5de kan jeg f\u00e5 et liv, som er muligt.\u201d<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Ambulatoriets manual er ogs\u00e5 blevet produceret som et online behandlingsforl\u00f8b, og erfaringerne har v\u00e6ret positive. Det er i dag (marts 2026) lagt ud som et tr\u00e6ningsprogram i Region Midt, som man kan benytte uden at v\u00e6re henvist til udredning og behandling. P\u00e5 sigt er planen, at der skal ske en udrulning til hele landet. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Ambulatoriets manual er ogs\u00e5 blevet produceret som et online behandlingsforl\u00f8b.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

At opdage m\u00f8nstre<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Selvom tics-tr\u00e6ningen fylder meget i ambulatoriets arbejde, handler manualen langt fra kun om teknik. N\u00e5r Martin og Judith taler om funktionsanalyse, handler det i bund og grund om at g\u00f8re barnet og familien nysgerrige p\u00e5 deres egne m\u00f8nstre \u2013 hvorn\u00e5r ticsene tager til, og hvorn\u00e5r de fylder mindre. Ikke for at finde fejl, men for at finde sammenh\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n

Mange oplever, at ticsene er der “hele tiden”. Martin fort\u00e6ller:<\/p>\n\n\n\n

\n

“For\u00e6ldrene kan sige: ‘Jamen, der er tics fra morgen til aften. Den der lyd er der konstant!'”<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Men i praksis er det sj\u00e6ldent hele tiden. Der vil ofte v\u00e6re korte perioder \u2013 p\u00e5 tre, fem eller syv minutter \u2013 hvor ticsene ikke er der. I samtalen begynder disse undtagelser s\u00e5 at dukke op.<\/p>\n\n\n\n

Her sp\u00f8rger behandlerne ind til, hvorfor det netop ikke var d\u00e9r.<\/p>\n\n\n\n

“Jamen, der var han optaget\u201d eller \u201cder gjorde vi s\u00e5dan,”<\/em> kan for\u00e6ldrene svare.<\/p>\n\n\n\n

Det er disse undtagelser, man arbejder videre med. Funktionsanalysen handler, som Judith opsummerer det, om at identificere, hvad der forv\u00e6rrer, og hvad der lindrer. Herefter ser man p\u00e5, hvordan man kan g\u00f8re mindre af det, der forv\u00e6rrer, og mere af det, der lindrer \u2013 det, man kalder funktionsintervention.<\/p>\n\n\n\n

Og for b\u00f8rn og unge med ledsagetilstande som for eksempel ADHD og OCD h\u00e6nger dette arbejde ogs\u00e5 t\u00e6t sammen med en \u00f8get forst\u00e5else af, hvorn\u00e5r det er tics, og hvorn\u00e5r det er de andre tilstande, der er p\u00e5 spil. <\/p>\n\n\n\n

Eksempelvis er der b\u00f8rn og unge, der oplever en stor uro i kroppen, som kan komme til udtryk som en konstant trommen p\u00e5 bordet. Disse bev\u00e6gelser kan tolkes som motoriske tics, men kan i virkeligheden skyldes ADHD \u2013 s\u00e5 m\u00e5ske er det ADHD, man skal ind og behandle f\u00f8rst, forklarer Martin. Han konkluderer:<\/p>\n\n\n\n

\n

“S\u00e5 det er ogs\u00e5 en del af behandlingen. Det her med at f\u00e5 en \u00f8get forst\u00e5else af: Hvad er det, der driller mig? Hvad er det, der er p\u00e5 f\u00e6rde lige nu? Er det min Tourette, eller er det min ADHD, som jeg skal have fokus p\u00e5 nu?”<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Rigtig og forkert omsorg<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Vi taler til sidst om, hvordan familien, l\u00e6rerne og vennerne bedst kan st\u00f8tte barnet i at finde sin egen vej i et liv med Tourette. Mange familier har oplevet, at hvis man taler om ticsene, s\u00e5 kommer der flere, fort\u00e6ller Martin.<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cS\u00e5 hvis man som for\u00e6ldre og s\u00f8skende t\u00e6nker:<\/em>
<\/em>Nu skal vi ikke snakke om det d\u00e9r.<\/em>
<\/em>Nu skal vi ignorere det, for hvis vi giver det fokus, s\u00e5 bliver det bare endnu v\u00e6rre.<\/em><\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 kan man jo ogs\u00e5 som barn komme til at opleve:<\/em>
<\/em>Nu g\u00f8r jeg noget, der er forkert.<\/em>
<\/em>Og mine for\u00e6ldre og familie, de g\u00e5r ogs\u00e5 langt uden om det.<\/em>
<\/em>S\u00e5 det m\u00e5 virkelig v\u00e6re meget alvorligt, de tics jeg har med til aftensbordet eller i bilen\u201d<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

I stedet handler det om at turde tale om ticsene og sp\u00f8rge ind til dem p\u00e5 en nysgerrig og ikke-dramatisk m\u00e5de. Og her er det vigtigt, understreger Martin, at man som for\u00e6ldre ikke m\u00f8der barnet med medlidenhed:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cDet er synd. Det er synd for dig, at du har et tics. Det er synd for dig, det her.\u201d<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Den rette forst\u00e5else er derimod at m\u00f8de b\u00f8rn og unge med st\u00f8tte og omsorg \u2013 og hj\u00e6lpe dem med at se muligheder frem for begr\u00e6nsninger. Selvom det kan v\u00e6re pivtr\u00e6ls og besv\u00e6rligt med mange tics, er der noget at g\u00f8re, afslutter Martin.<\/p>\n\n\n\n

Halvanden time er g\u00e5et. Da vi rejser os, er de fleste kontorer p\u00e5 etagen tomme, og gangene, jeg farede vild i tidligere, ligger stille. Judith og Martin f\u00f8lger mig til elevatoren.<\/p>\n\n\n\n

Nede p\u00e5 parkeringspladsen ser jeg p\u00e5 klokken og opdager, at jeg har travlt, hvis jeg skal n\u00e5 den sidste f\u00e6rge fra Aarhus. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Dansk Tourette Forenings udsendte er denne gang rejst til Aarhus Universitetshospital for at bes\u00f8ge et af landets ekspertteams for Tourettes syndrom og h\u00f8re om deres terapeutiske behandlingsmanualer. Manualer, der har vist sig s\u00e5 effektive, at flere af v\u00e6rkt\u00f8jerne nu er ved at blive udrullet som online behandlingstilbud. L\u00e6s med her for at f\u00e5 indblik i…<\/p>\n","protected":false},"author":14,"featured_media":6883,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-6880","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-nyheder"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.tourette.dk\/forside\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6880","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.tourette.dk\/forside\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.tourette.dk\/forside\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tourette.dk\/forside\/wp-json\/wp\/v2\/users\/14"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tourette.dk\/forside\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6880"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.tourette.dk\/forside\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6880\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6903,"href":"https:\/\/www.tourette.dk\/forside\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6880\/revisions\/6903"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tourette.dk\/forside\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6883"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.tourette.dk\/forside\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6880"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tourette.dk\/forside\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6880"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tourette.dk\/forside\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6880"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}