Dækning i henhold til servicelovens §41

Det kan nogen gange være en kamp uden lige at få dækning for alle omkostningerne eller bare nogen af udgifterne i forbindelse med kurser, foredrag og andre møder som Dansk Tourette Forening afholder.

Vi har her forsøgt at give dig et overblik over hvordan du kan gribe det an, så du forhåbentlig kan få dækket dit kursus, familieweekend eller andre af vores tilbud.

Opstart.

Når du skal i gang med din ansøgning, så er det vigtig at du virkelig har sat dig ind i, hvad du forventer dette arrangement kan gøre for dig/jer/barnet.

Kommunen vil gerne vide hvad deres penge giver af værdi for jeres familie efterfølgende.
Det kunne være godt at bruge ord som: lettere hverdag, bedre struktur, mere forståelse osv.

Start med at kontakte din/jeres sagsbehandler, og spørg ind til hvilke informationer de gerne vil vide i forbindelse med ansøgningen.

Hver kommune har hver sin metode, derfor er det en god ide at tjekke med jeres sagsbehandler inden ansøgningen sendes, så ved sagsbehandleren også at den kommer, og kan måske være mere positivt indstillet efter en kort telefon samtale.

God tid.

Husk at kontakte din sags behandler i god tid, for at opnå dækning til dine udgifter
I det offentlige system er god tid ikke 14 eller 1 måned, her snakker vi nærmere 3 måneder minimum, så sørg nu for at kommer i gang i RIGTIG god tid.

Kontakt til kommunen.

Send din ansøgning afsted til kommunen, her skal du huske at

• Få de ting med som jeres sagsbehandler har udtrykt det gerne vil have
• Give udtryk for hvad i som familie får ud af at deltage (se mere under TIPS)
• Hvad får jeres barn ud at barnet/du/i (familien) deltager
• Hvad kan i forvente at få ud af kurset, weekenden eller arrangementet.
• Samlet udgifter, kørsel, barnepige, deltagerpris, få det hele med.

Tips.

• Brug programmet for arrangementet som bilag, der er tit anført hvad du/i får ud af kurset.
• Brug altid en ordentlig tone når du snakker med sagsbehandleren, de er mennesker som passer deres job, og det er lettere at få ting igennem hvis der er en god dialog.
• Samlet udgifter skal overstige 4900kr om året (2019)

Alt det tekniske...

Reglerne.

Når du skal søge din kommune om tilskud eller dækning for et arrangement, så er det servicelovens §41 (merudgifter) man normalt benytter.
For at komme i betragtning skal man:

Formålet med servicelovens §41:

Familier med børn med handicap har udgifter ved forsørgelsen, som andre familier med børn ikke har. Formålet med servicelovens § 41 er at give familierne mulighed for at få dækket disse merudgifter. Den enkelte familie skal selv betale den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, som familien normalt ville have betalt, hvis barnet ikke havde haft et handicap.

Formålet med merudgiftsydelsen er helt konkret at medvirke til

• at børn og unge med et handicap kan forsætte med at bo hjemme og dermed undgå anbringelse på institutioner e.l., såfremt det er bedst for barnet,
• at jeres familie kan leve så normalt som muligt uanset jeres barns handicap, og
• at hindre at jeres barns handicap forværres eller får andre og mere alvorlige følger.

Hvem kan få hjælp:

Målgruppen er børn med handicap, der bliver forsørget i hjemmet. Det betyder, at barnet skal bo hos jer som forældre eller hos andre pårørende.

Hvis dit barn er indlagt på sygehus, er på aflastningsophold eller midlertidigt som et led i almindelig skolegang går på kost- eller efterskole, har dit barn fortsat ophold i eget hjem. Her kan du således modtage merudgiftsydelse.

Hvis dit barn er anbragt i pleje hos en plejefamilie af kommunen, er der ikke tale om forsørgelse i hjemmet.

Hvis dit barn er anbragt af kommunen på en døgninstitution til fuld forsørgelse, skal alle udgifter normalt afholdes af institutionen.

Betingelserne for §41:

Kommunen skal efter serviceloven § 41 yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med:

• betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller
• indgribende kronisk lidelse, eller
• indgribende langvarig lidelse.

Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.

Begrebet nødvendige merudgifter:

Her skal det vurderes, om udgiften er en nødvendig merudgift. Hvorvidt udgiften er nødvendig er en vurderingssag.

Dvs. det generelt gælder, at der skal være en merudgift ved forsørgelsen, og at udgiften skal være nødvendig.

Begrebet betydelig:

Ved betydelig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. Hvad betyder dit barns handicap for hans eller hendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc. Så her det det vigtigt, at du i din ansøgning får anført alle de begrænsninger, som dit barn oplever i dagligdagen.

Begrebet varig:

Ved varig funktionsnedsættelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.

Begrebet nedsat funktionsevne:

Det er ikke dit barns lidelse i sig selv, der er afgørende for den nedsatte funktionsevne, men derimod følgerne af den nedsatte kropslige eller kognitive funktion. Ofte vil dit barn have en diagnose, der angiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner. Det er dog den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende i forhold til vurderingen af begrebet nedsat funktionsevne.

Begrebet fysisk eller psykisk:

Eksempler på fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan være: udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, diabetes, nedsat bevægelsesfunktion, herunder respirationsinsufficiens, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse.

Begrebet indgribende:

Hermed forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Begrebet kronisk:

Herned forstås sygdomstilfælde og lignende, som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.

Begrebet langvarig:

I praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere. Det er dog ikke udelukket at yde støtte, selv om lidelsen kan forventes at vare mindre end et år. Der kan eksempelvis være tale om for tidligt fødte børn eller børn med hofteskred (calve perthes), hvor familien i en kortere periode på grund af barnets funktionsnedsættelse er særligt tungt belastet. Det, at et barn er for tidligt født, er dog ikke tilstrækkeligt til at få hjælp efter denne bestemmelse.

Det behøver ikke at være tale en uhelbredelig lidelse.

Bemærk også: Det er en forudsætning for bevilling af ydelsen, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Hjælpen er endvidere betinget af, at kommunens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.

Inkontinente børn

Kan dit barn ikke ligge tør i sengen om natten, og har du merudgifter som følge af dette, skal du ikke regne med at kunne få dem dækket som merudgifter. I specielle tilfælde, hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte, dit barn er i skolealderen, og der er udsigt til, at lidelsen er kronisk, kan der dog efter en konkret vurdering ydes hjælp.

Har du nogen spørgsmål, så er du naturligvis også velkommen til at kontakt Mark på

Kilde: DUKH, se meget mere på deres hjemmeside

Dette er naturligvis en frifortolkning af de regler som der findes, og hverken Dansk Tourette Forening eller Mark, kan drages til ansvar for fejl, misforståelser eller andre tvister, siden er ment som en hjælp til presset familier.